My Story #1

Jeg skal flytte her i ferien. Jeg flytter nemlig ud til min far, da jeg virkelig ikke kan leve med min mor længer og endelig ikke kunne det et stykke tid, plus at min egne moster mener også det bedst for mig at komme lidt væk fra min mor og vil give hende helt ret. Det ikke fordi at jeg ikke elsker min mor, men det at hun ikke kan se at hun en af grunden til at jeg ikke har det godt med mig selv og ofte får sammenbrud, gøre jeg virkelig ikke kan leve med hende. Jeg kæmper med at være en del ned, som med føre til at hvis jeg er for stresset eller for langt nede, så kan jeg få de vildeste mentale sammenbrud. Jeg normalt en person der kan tage en del, men når jeg er i den periode, hvor jeg får mine sammenbrud og alt ser håbløs ud, så kan en joke som jeg normalt godt kan se det sjove i, udløse et sammenbrud. Jeg ved godt det lyder mærkeligt og det også svært at forklare.

Når jeg får disse sammenbrud, kan jeg nogen gange få det overført til at jeg fysisk følger mig syg, jeg døjer nemt med sure opstod, glemmer at spise mad. Jeg tage stadig væk i skole, fordi jeg ved jeg får det lidt bedre af at være tilsted omkring der prøver at forstå mig end min mor der ikke forstår jeg er blevet hjemme fra skole fordi jeg syg, og derfor ikke lige kan hjælpe med at rydde op i hele huset.

Jeg har virkelig mange gange overvejet om jeg burde komme ud med det og blev enig med mig selv, at jeg gerne vil det, fordi jeg ved der måske nogen der sidder der ude og har det svært. Jeg vil sige til jer, jeg vil gerne høre på jeres historier, men jeg kan ikke love at jeg kan hjælpe jer, for jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe mig selv. Jeg håber at ved at flytte ud til min far, hvor jeg følger mig mere tilpas og forstået, at det kan være en start på at løse mit problem.